Vedtægter for Dansk Selskab for
Flowcytometri
§ 1 Selskabets formål er at samle
danske forskere med speciel interesse i flowcytometri, fremme kommunikationen,
stimulere forskningen samt øge udvekslingen af ideer og resultater mellem
medlemmerne.
§ 2 Selskabet
er tilmeldt Dansk Medicinsk Selskab og arbejder i nær forbindelse med andre
videnskabelige selskaber med nærliggende interesser.
§ 3 Som
medlemmer kan optages danske forskere og andre med interesse for flowcytometri,
ligeledes kan firmaer optages, dog uden stemmeret. Ansøgninger om medlemskab
forelægges selskabets bestyrelse, og optagelse finder sted hvis ingen af
selskabets medlemmer retter indvendinger. I tvivlstilfælde afgør
generalforsamlingen ved simpelt stemmeflertal, om ansøgeren kan optages. Et
medlem vil blive ekskluderet, hvis medlemskontingentet ikke betales i to på
hinanden følgende år.
§ 4 Generalforsamlingen
er selskabets øverste myndighed og beslutninger træffes på generalforsamlingen
ved simpelt flertal. Beslutninger kan ikke træffes hvis forslaget er fremsat
under dagsordenspunktet eventuelt. Bestyrelsen varetager selskabets daglige
drift.
§ 5 Generalforsamlingen
vælger selskabets bestyrelse, bestående af 5 medlemmer. Desuden vælges 2
suppleanter til bestyrelsen samt 2 revisorer. Alle vælges med en funktionstid
på 2 år, med mulighed for genvalg. Der er forskudt valg ved, at 2 medlemmer af
bestyrelsen bliver valgt det ene år, og 3 medlemmer af bestyrelsen det andet
år. Der vælges 1 suppleant og 1 revisor hvert år. Valget sker på den ordinære
generalforsamling ved simpelt flertal. Hvis noget medlem kræver det, foretages
skriftlig afstemning. Hvert medlem kan højst afgive et antal stemmer, der
svarer til antallet af poster, der er på valg. Bestyrelsen konstituerer sig på
ny efter hver generalforsamling med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
Suppleanten indtræder i bestyrelsen ved vakance. Bestyrelsen er
beslutningsdygtig, såfremt 3 medlemmer er tilstede.
§ 5a Medlemsskab
af bestyrelsen skal begrænses til 3 valgperioder af 2 år, idet der dog bliver
mulighed for forlængelse, hvis der ikke kan opstilles andre kandidater til
bestyrelsesvalget. Kun medlemmer, der ikke er i restance for kontingent, er
valgbare.
§ 6 Den
ordinære generalforsamling finder sted i perioden fra 1. Marts til 31. Maj og
indkaldes med mindst 4 ugers varsel. Der skal udsendes en foreløbig dagsorden
sammen med generalforsamlingens indkaldelse. Dagsordenen skal mindst omfatte
valg af dirigent, formandsberetning, valg til bestyrelsen, forelæggelse af
revideret regnskab samt eventuelt. Forslag der ønskes sat under afstemning skal
være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen, senest 10 dage
før generalforsamlingen udformes endelig dagsorden.
§ 7 Bestyrelsen
kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling med mindst 4 ugers varsel. Når
10 medlemmer skriftligt stiller forslag om indkaldelse af en ekstraordinær
generalforsamling skal en sådan indkaldes inden for 2 uger.
§ 8 Bestyrelsen
kan nedsætte arbejdsudvalg.
§ 9 Selskabets
regnskabsår går fra 1. Januar til udgangen af December. Senest 3 uger efter
regnskabsårets udløb afgives regnskabet til revision hos de af selskabet valgte
revisorer, der tilbagesender regnskabet til bestyrelsen ledsaget af deres
bemærkninger, således at regnskabet er bestyrelsen i hænde senest 1. Marts
§ 10 Forslag
til lovændringer kan fremsættes ved ethvert møde samt ved skriftlig henvendelse
til bestyrelsen, og teksten til disse udsendes sammen med dagsordenen.
Lovændringsforslagene behandles på generalforsamlingen og skal opføres på
dennes dagsorden. Til vedtagelse af lovændringer kræves 2/3 af de afgivne
stemmer.
§ 11 Forslag
til opløsning af selskabet kan fremsættes til en generalforsamling efter de
gældende regler. Såfremt forslaget vedtages af en generalforsamling ved simpelt
flertal, sendes forslaget til urafstemning blandt alle medlemmer og kræver
simpelt flertal. Det afgøres ligeledes ved urafstemning, hvorledes selskabets
eventuelle formue skal anvendes.
Revideret i overensstemmelse med vedtægtsændringer den 4. april 2002 og
5. maj 2008 (§5a) /JKL